I dag fik jeg taget gipsen af. Med noget, der mindede om en vinkelsliber, blev gipsen skåret op fra den ene ende til den anden. Da manden kom ned omkring min fod, som er ekstremt følsom, måtte jeg bide tænderne hårdt sammen. Det kildede så sindssygt meget, at jeg kom til at spjætte med foden.
Manden, der var under uddannelse til gipsetekniker efter at have været portør i mange år, viste på sin hånd, hvordan 'vinkelsliberen' ikke kan skære gennem noget blødt som hud, men kun kan skære i noget hårdt som gipsen.
Lægen spurgte lidt ind til forløbet og forklarede om det videre forløb, men ellers blev jeg ikke undersøgt.
I stedet for gips fik jeg nu en ny walker på. Denne er grå, hedder Aircast og er højteknologisk: På siden er der en pumpe, så man kan pumpe luft ind i to kamre omkring anklen, så der kommer bedre støtte omkring foden. Men ellers minder den meget om den første walker, jeg havde på. Denne gang fik jeg dog en tynd hvid sok på og fik en ekstra med hjem, så jeg kan skifte.
Mens jeg sad i venteværelset, kom en fremmed mand hen og spurgte, om han måtte tage et billede af gipsen, som mine venner havde dekoreret smukt. Og så gav han også mine tæer et kærligt klem. Da jeg senere havde fået gipsen af, mødte jeg manden igen, og han satte sig ned og snakkede og fortalte blandt andet, at jeg netop skulle klemme på mine tæer og trykke lige under tæerne for at stimulere blodomløbet.
I det hele taget er det ret ofte, at fremmede folk kommer og taler med mig. Ofte har de selv oplevet noget lignende eller kender nogen, der har. Det er hyggeligt, men også lidt underligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar