Af med walker

Det var en stor dag for mig i tirsdags: Jeg fik walkeren af.

Det foregik hos fysioterapeutisk afdeling på Hvidovre Hospital, hvor de ultralydsscannede mine fødder og målte mine akillessener på begge ben. Den skadede akillessene var stadig i så dårlig stand, at der er stor risiko for, at senen sprænger igen, så jeg skal passe meget på. Derfor skal jeg fortsat bruge de smukke turkis-farvede krykker. ;)

Akillessenen på den gode fod var 21,5 cm lang, mens den på den dårlige fod var vokset til 23,4 cm. Forklaringen var noget med, at de to brudstykker ikke vokser direkte sammen, men at der kommer noget ind imellem.

Nu er der gået nogle dage, og jeg synes stadig, at min fod er meget hævet. Jeg fornemmer, at det er aftaget lidt, men ikke meget. Jeg skal bruge støttestrømpe på benet hver dag og flere gange om dagen lægge is på, da det måske kan tage noget af hævelsen.

Jeg skal også have sko på både ude og inde, men man har heller ikke lyst til at undvære. Trædepuden er nemlig skrumpet meget ind, så det føles som om, at man går på knoglerne direkte på meget hårde fliser. Fysioterapeuten forklarede mig, at trædepuden forsvinder, når den ikke bliver brugt, men at den bliver opbygget igen, så snart man træder på foden.
Jeg har købt et ekstra hæl-indlæg til mine sko, og det kan virkelig anbefales - det indlæg jeg købte, er i læder og kostede 69 kroner hos Mr. Minit i Magasins kælder. Jeg bruger i øvrigt primært mine løbesko, da de i forvejen har en del affjedring.

Jeg har fået to øvelser, som jeg skal lave tre gange om dagen. Problemet er bare, at øvelserne er alt for svære til mig. Den ene går ud på at stå på ét ben, men jeg kan ikke holde balancen i mere end højst 3-5 sekunder. Den anden øvelse går ud på at træde op på tæerne, men det kan mit dårlige ben slet ikke. Det har slet ikke muskel nok til den øvelse. Mit skinneben er også skrumpet.

I det hele taget er jeg overrasket over, hvor lidt jeg kan bevæge foden. Hvis jeg presser knæet få centimeter frem, strammer det omkring anklen, og jeg kan ikke komme videre.

I bad med gips og walker

Både den ene og den anden walker og gips har været en udfordring for mig, når jeg skulle bade.

I brochuren fra Nykøbing skadestue, står der, at jeg efter to uger med walker, må tage den af, når jeg skal bade. Men det er Hvidovre ikke enig i. De siger, at jeg skal have den på i bad og også sove med den om natten.

De første par dage med walker 1 trak jeg en almindelig plastiksæk op over benet. Den blev bundet med to velcrostropper (dem, som man normalt vikler rundt om et liggeunderlag). Det var lidt besværligt, så jeg søgte på nettet og fandt en løsning. En gipsbeskytter til 170 kroner inkl forsendelse.

http://www.seniorshop.dk/product/Bad/Bandage-og-gipsbeskytter-til-bad-2

Den var alle pengene værd og gjorde det nemmere, hurtigere og mere sikkert at komme i bad. Den kunne jeg dog kun bruge, mens jeg havde gips på. Walkeren er nemlig for stor omkring anklen til at gipsbeskytteren kunne komme ud over.

Jeg søgte derfor efter en større løsning, men det findes ikke. Jeg bestilte denne model - den var større i omkreds, men stadig ikke nok til at jeg kunne få den op over walkeren. Så det var spild af penge.

http://www.pif-paf-puf.dk/katagorier/aquastop/aquastop.html

Det er et firma, der hedder Aircast, som står bag walker 2, og jeg var derfor også forbi deres hjemmeside, men nej. Det eneste tilbehør, jeg kunne finde, var en smudsbeskytter og et regnoverslag.

Men altså jeg har klaret mig med den klassiske plastiksæk.

Den største glæde

Jeg er virkelig glad i dag. I går rejste jeg mig pludselig op og begyndte at gå uden krykkerne. Et skridt ad gangen. Jeg har flere gange forsøgt at træne at stå og gå på foden, men det har hverken været nemt eller rart, så jeg blev så rørt.

Pludselig kunne jeg lave mig en kop kaffe og bære den hen til computeren, tage affaldsposen i den ene hånd og gå ud med den. Jeg var vitterligt lige ved at græde af glæde, og var så glad, at jeg tog et billede af mig selv og sendte til et par veninder og min familie.

I dag er foden dog lidt øm omkring anklen, men jeg holder den i ro. Forhåbentligt kan min gang få musklerne i gang, så lidt af hævelsen kan aftage, og venerne kan begynde at sende blodet væk fra foden.

På grund af at støvlen sidder oppe langs skinnebenet, kan man kun flytte ét ben ad gangen, og jeg kan mærke, at det også belaster knæet.

Om præcis en uge skal jeg have støvlen af - og det bliver SÅ godt.

Ondt i benet

Fredag aften fik jeg pludselig ondt i benet. Lige under knæhasen. Når jeg trykkede på huden, føltes det som om, at jeg havde forstrukket benet, men jeg havde jo ikke lavet noget særligt. Da jeg vågnede op i går, gjorde det stadig ondt, og ved frokosttid begyndte det at spænde underligt i mit lår.

Ved 18-tiden ringede jeg til 1813, da jeg blev lidt bekymret for, om det kunne være en blodprop. Det havde jeg nemlig hørt om andre, der havde oplevet som følge af inaktivitet i benet. 1813 gav mig en tid hos akutklinikken på Amager Hospital to timer senere.

Her fik jeg taget en blodprøve, der efter cirka en time afslørede, at der ikke var tale om en blodprop. Lægen gennemgik herefter mit ben og trykkede på min knæhase, og det gjorde virkelig ondt. Hun vurderede, at der var tale om en sprunget cyste - en såkaldt Bakers cyste. Det ville kræve hvile af benet, men andet var der ikke at gøre.

I dag er smerten aftaget meget, og jeg mærker ikke længere noget til det.