Jeg er virkelig glad i dag. I går rejste jeg mig pludselig op og begyndte at gå uden krykkerne. Et skridt ad gangen. Jeg har flere gange forsøgt at træne at stå og gå på foden, men det har hverken været nemt eller rart, så jeg blev så rørt.
Pludselig kunne jeg lave mig en kop kaffe og bære den hen til computeren, tage affaldsposen i den ene hånd og gå ud med den. Jeg var vitterligt lige ved at græde af glæde, og var så glad, at jeg tog et billede af mig selv og sendte til et par veninder og min familie.
I dag er foden dog lidt øm omkring anklen, men jeg holder den i ro. Forhåbentligt kan min gang få musklerne i gang, så lidt af hævelsen kan aftage, og venerne kan begynde at sende blodet væk fra foden.
På grund af at støvlen sidder oppe langs skinnebenet, kan man kun flytte ét ben ad gangen, og jeg kan mærke, at det også belaster knæet.
Om præcis en uge skal jeg have støvlen af - og det bliver SÅ godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar