13 måneder efter

Mere end et år er passeret, siden jeg rev akillessenen over, og hvordan ser det så ud nu?

-Jeg mangler muskelstyrke i både under- og overben - benet er tydeligvis tyndere end det gode ben.
-Jeg bliver ofte øm i anklen, når jeg går tur.
-Hvis jeg har siddet eller ligget stille i et stykke tid, kan jeg efterfølgende ikke gå normalt på foden. Akillessenen skal lige varmes op igen.
-Jeg kan ikke stå på tæer på det skadede ben.
-Akillessenen eller anklen er tykkere på det sted, hvor senen sprang.
-Ofte lægger jeg vægten på det gode ben uden at tænke over det.
-Der er kommet noget farveforandring på min ankel (kan måske skyldes det dårlige blodomløb i perioden, hvor jeg var inaktiv)
-Jeg har endnu ikke genoptaget løb, da jeg ikke føler, at mit ben er stærkt nok.

Men vigtigst af alt: Overordnet set har jeg det fint.
Det har været en lang og sej kamp at komme oven på igen, og jeg ønsker for ingen at opleve at rive akillessenen over. Når jeg tænker tilbage på perioden for et år siden, hvor jeg gik med gips og siden walker, så kommer jeg i tanke om, hvor forfærdeligt det var. Jeg var jo totalt handicappet i næsten alt, hvad jeg foretog mig. Det var besværligt at komme i bad, at tage på arbejde, at lave mad, at sidde ved en computer, at gøre rent, at være selskabelig og at sove.

I dag tror jeg, at det var forkert, at jeg ikke brugte mine muskler mere, end jeg gjorde. Mit ben skrumpede helt vildt meget ind, og det ville jeg gerne have været foruden, da det tager uendelig lang tid at træne det op igen. Så hvis jeg nogensinde kommer til skade igen, vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at bruge mine muskler, så de bliver aktiveret hver dag.

Om et par uger skal jeg til læge, hvor lægen skal udfylde et flere sider langt skema om min tilstand, så forsikringsselskabet kan vurdere, om jeg har nogen mén. Det mener jeg, at jeg har, men om det er 5 procent, som er det mindste, man kan få erstatning for, ved jeg ikke.
På det følgende link ligger der nogle gode og nyttige videoer fra Hvidovre Hospital, hvor skaden bliver forklaret, og her siger en af lægerne, at akillesseneruptur typisk giver 5 procent mén:

http://www.patientpjecen.dk/genoptraening-efter-akillesseneruptur/

Hvis der er nogen af jer læsere, der har erfaringer, som I vil dele, så vil jeg meget gerne høre fra jer.

Overrevet akillessene

Av, av, av!

For fire dage siden rev jeg min akillessene over eller achillessene, som det også bliver stavet. Jeg var på ø-lejr, hvor vi spillede fodbold og midt i kampen (vi var selvfølgelig bag ud) hørte jeg et smæld, og jeg kunne ikke gå.

Jeg var overbevist om, at der var én, der havde sparket mig ned bagfra, og jeg kiggede mig forvildet rundt, men der var ingen omkring mig. Siden har jeg fået at vide af sundhedsvæsenet, at det er klassisk, at man har fornemmelse af at være blevet sparket ned bagfra, og at man hører et smæld.

Netop smældet gjorde, at jeg i græsset lå og tænkte, at det her ikke var godt. Og det var det så heller ikke. Blandt tilskuerne var en læge og en fysioterapeut, og de kiggede på foden og vurderede, at det var nødvendigt med lægehjælp.

Øens læge kom og mens fodboldholdet var ved at tabe stort, sagde han, at min akillessene altså var revet over. Akillesseneruptur, som det kaldes på flot lægesprog. Jeg kan huske, at en af spillerne kom og sagde, at jeg gerne måtte græde, men så ondt gjorde det faktisk ikke. Smerten kom jævnligt i små ryk, hvor det mest føltes som om, at lægmusklen krampede.

Så jeg blev kørt til færgen, hvor jeg humpede om bord med hjælp fra et par veninder, og på den anden side af vandet, ventede en taxa, der kørte os til skadestuen i Nykøbing Falster. Her fik jeg is på, og efter at have ventet cirka fire timer kom jeg ind til en læge og sygeplejerske. Klokken var 23.30, og de var tydeligt trætte. Der havde denne sommeraften været ikke mindre end tre hoftebrud, så der var en grund til, at venteværelset var fyldt godt op med grædende børn og fortvivlede forældre.

Lægen trykkede over min hæl, og det gjorde virkelig ondt, og da hun bad mig bevæge foden op og ned, skete der ikke noget. De konstaterede igen, at der var tale om en sprunget akillessene - ikke noget med at tage et billede af foden. Lægen spurgte, om jeg var eliteidrætsudøver, og det fik mig til at tøve. Hvad ville mon være det bedste at svare her? Jeg er 31 år og har 5-10 kilo for meget på mawsen, så det ville nok blive svært at overbevise hende om, at jeg spillede fodbold på eliteplan.

Sygeplejersken fandt en sort støvle frem - en såkaldt walker. Den har kiler i bunden, så anklen bliver holdt i en særlig vinkel, og med den på skulle akillessenen, der er kroppens stærkeste sene, kunne vokse sammen igen. For to-tre år siden var man holdt op med at operere for akillesseneruptur, fordi der var gode resultater med den såkaldt konservative måde, fortalte lægen mig.

Efter 10-15 minutter var jeg igen ude i venteværelset. Denne gang med to flotte krykker, en sort støvle om foden, et par let smertestillende piller og en brochure om det kommende forløb. Otte uger med støvlen, hvor jeg først efter to uger må tage støvlen af ved bad.