Så er der godt nyt. Mit forsikringsselskab har vurderet mine mén ud fra den undersøgelse, som min læge har lavet af min akillessene og resten af benet, og selskabet har vurderet mig til at have 5 procent mén.
Faktisk fik jeg besked (via sms) fra forsikringsselskabet på min fødselsdag, så det var en meget god og overraskende fødselsdagsgave at få. To dage senere var erstatningen overført til min konto, og et par dage senere fik jeg et brev fra forsikringsselskabet, der for mit vedkommende er Tryg.
Selskabet skriver i brevet, at de har lagt vægt på, at jeg har nedsat bevægelighed, nedsat muskelstyrke i læg og 'evt. smerter'. Jeg ved ikke, hvorfor de skriver evt., men gætter på, at det er fordi, det er en ting, der ikke kan måles af lægen, men bygger på en udtalelse fra mig. Der kan også være en anden forklaring, men det er ikke så vigtigt, når nu sagen er afgjort.
Afgørelsen kom efter 1 år og 2 måneder, og jeg er ret overrasket over, at det er gået så hurtigt. Jeg havde fået indtryk af, at det var en proces, der kunne tage flere år, så det er bare positivt.
Jeg glæder mig over at have fået pengene, og det kan føles som lettjente penge, men når jeg tænker tilbage på den proces, jeg gennemgik sidste år, er det langt fra pengene værd. Det er ikke selve dagen, hvor jeg rev akillessenen over, der står som det hårdeste. Nej, det er det efterfølgende forløb, hvor jeg var afhængig af hjælp, hvor min fod hævede, så den dunkede og var mørkeblå, hvor jeg blev øm i håndledene af at gå med krykker, hvor det var besværligt at komme i bad, hvor jeg to gange om ugen kørte med bus i 50 minutter for at komme til genoptræning og den nedsatte muskelstyrke, som i lang tid begrænsede mig.
lørdag den 17. oktober 2015
torsdag den 24. september 2015
Venter på svar fra forsikring
Jeg var til læge den anden dag, hvor hun udfyldte det lange skema, som forsikringsselskabet krævede.
Lægen målte blandt andet flere centimeters forskel mellem de to ben i omkredsen på mit lår og underben. Hun konstaterede også, at der stadig var hævelse eller fortykkelse omkring brudstedet.
Jeg fik ikke hendes svar at se, så jeg ved ikke, hvad hun skrev til mange af spørgsmålene.
Nu venter jeg så bare at høre fra forsikringsselskabet, om de også mener, at jeg har mén, og hvor meget de mener, der er tale om. Jeg er ret spændt på det, for det er mange penge, og det vil være et fint plaster på såret.
Jeg laver stadig øvelser for foden, men jeg ved ikke, om min fod nogensinde bliver normal igen.
Lægen målte blandt andet flere centimeters forskel mellem de to ben i omkredsen på mit lår og underben. Hun konstaterede også, at der stadig var hævelse eller fortykkelse omkring brudstedet.
Jeg fik ikke hendes svar at se, så jeg ved ikke, hvad hun skrev til mange af spørgsmålene.
Nu venter jeg så bare at høre fra forsikringsselskabet, om de også mener, at jeg har mén, og hvor meget de mener, der er tale om. Jeg er ret spændt på det, for det er mange penge, og det vil være et fint plaster på såret.
Jeg laver stadig øvelser for foden, men jeg ved ikke, om min fod nogensinde bliver normal igen.
lørdag den 5. september 2015
13 måneder efter
Mere end et år er passeret, siden jeg rev akillessenen over, og hvordan ser det så ud nu?
-Jeg mangler muskelstyrke i både under- og overben - benet er tydeligvis tyndere end det gode ben.
-Jeg bliver ofte øm i anklen, når jeg går tur.
-Hvis jeg har siddet eller ligget stille i et stykke tid, kan jeg efterfølgende ikke gå normalt på foden. Akillessenen skal lige varmes op igen.
-Jeg kan ikke stå på tæer på det skadede ben.
-Akillessenen eller anklen er tykkere på det sted, hvor senen sprang.
-Ofte lægger jeg vægten på det gode ben uden at tænke over det.
-Der er kommet noget farveforandring på min ankel (kan måske skyldes det dårlige blodomløb i perioden, hvor jeg var inaktiv)
-Jeg har endnu ikke genoptaget løb, da jeg ikke føler, at mit ben er stærkt nok.
Men vigtigst af alt: Overordnet set har jeg det fint.
Det har været en lang og sej kamp at komme oven på igen, og jeg ønsker for ingen at opleve at rive akillessenen over. Når jeg tænker tilbage på perioden for et år siden, hvor jeg gik med gips og siden walker, så kommer jeg i tanke om, hvor forfærdeligt det var. Jeg var jo totalt handicappet i næsten alt, hvad jeg foretog mig. Det var besværligt at komme i bad, at tage på arbejde, at lave mad, at sidde ved en computer, at gøre rent, at være selskabelig og at sove.
I dag tror jeg, at det var forkert, at jeg ikke brugte mine muskler mere, end jeg gjorde. Mit ben skrumpede helt vildt meget ind, og det ville jeg gerne have været foruden, da det tager uendelig lang tid at træne det op igen. Så hvis jeg nogensinde kommer til skade igen, vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at bruge mine muskler, så de bliver aktiveret hver dag.
Om et par uger skal jeg til læge, hvor lægen skal udfylde et flere sider langt skema om min tilstand, så forsikringsselskabet kan vurdere, om jeg har nogen mén. Det mener jeg, at jeg har, men om det er 5 procent, som er det mindste, man kan få erstatning for, ved jeg ikke.
På det følgende link ligger der nogle gode og nyttige videoer fra Hvidovre Hospital, hvor skaden bliver forklaret, og her siger en af lægerne, at akillesseneruptur typisk giver 5 procent mén:
http://www.patientpjecen.dk/genoptraening-efter-akillesseneruptur/
Hvis der er nogen af jer læsere, der har erfaringer, som I vil dele, så vil jeg meget gerne høre fra jer.
-Jeg mangler muskelstyrke i både under- og overben - benet er tydeligvis tyndere end det gode ben.
-Jeg bliver ofte øm i anklen, når jeg går tur.
-Hvis jeg har siddet eller ligget stille i et stykke tid, kan jeg efterfølgende ikke gå normalt på foden. Akillessenen skal lige varmes op igen.
-Jeg kan ikke stå på tæer på det skadede ben.
-Akillessenen eller anklen er tykkere på det sted, hvor senen sprang.
-Ofte lægger jeg vægten på det gode ben uden at tænke over det.
-Der er kommet noget farveforandring på min ankel (kan måske skyldes det dårlige blodomløb i perioden, hvor jeg var inaktiv)
-Jeg har endnu ikke genoptaget løb, da jeg ikke føler, at mit ben er stærkt nok.
Men vigtigst af alt: Overordnet set har jeg det fint.
Det har været en lang og sej kamp at komme oven på igen, og jeg ønsker for ingen at opleve at rive akillessenen over. Når jeg tænker tilbage på perioden for et år siden, hvor jeg gik med gips og siden walker, så kommer jeg i tanke om, hvor forfærdeligt det var. Jeg var jo totalt handicappet i næsten alt, hvad jeg foretog mig. Det var besværligt at komme i bad, at tage på arbejde, at lave mad, at sidde ved en computer, at gøre rent, at være selskabelig og at sove.
I dag tror jeg, at det var forkert, at jeg ikke brugte mine muskler mere, end jeg gjorde. Mit ben skrumpede helt vildt meget ind, og det ville jeg gerne have været foruden, da det tager uendelig lang tid at træne det op igen. Så hvis jeg nogensinde kommer til skade igen, vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at bruge mine muskler, så de bliver aktiveret hver dag.
Om et par uger skal jeg til læge, hvor lægen skal udfylde et flere sider langt skema om min tilstand, så forsikringsselskabet kan vurdere, om jeg har nogen mén. Det mener jeg, at jeg har, men om det er 5 procent, som er det mindste, man kan få erstatning for, ved jeg ikke.
På det følgende link ligger der nogle gode og nyttige videoer fra Hvidovre Hospital, hvor skaden bliver forklaret, og her siger en af lægerne, at akillesseneruptur typisk giver 5 procent mén:
http://www.patientpjecen.dk/genoptraening-efter-akillesseneruptur/
Hvis der er nogen af jer læsere, der har erfaringer, som I vil dele, så vil jeg meget gerne høre fra jer.
tirsdag den 25. november 2014
Genoptræning er snart slut
Så er jeg ved at være ved vejs ende med genoptræning på Hvidovre Hospital. Jeg har ikke overblik over, hvor mange uger jeg har været der - måske 8 måske 9. Nu har jeg én gang tilbage, og det bliver rart at slippe for den lange bustur fra Amager til Hvidovre to morgener om ugen.
Men det bliver også underligt at sige farvel til de andre på holdet og fysioterapeuterne, efter at man har været sammen så mange gange.
Hvor jeg tidligere har beskrevet, at jeg havde svært ved at lave flere af øvelserne, så er jeg nu alligevel kommet meget godt med. Jeg kan lave øvelserne - dog ikke stå på tæer på ét ben alene. Når jeg kan gøre det tre gange i træk, må jeg begynde at starte op på løb, siger fysioterapeuten.
Hun lavede et afsluttende tjek af mig i går, hvor jeg blandt andet skulle svare på, hvor hæmmet jeg er i hverdagen. Det vil jeg sige, at jeg stadig er i høj grad.
-Kan ikke gå særligt stærkt.
-Kan ikke løbe.
-Går langsomt ned ad trapper.
-Går usikkert op ad trapper.
-Skal stadig have benet op flere gange om dagen, fordi foden hæver.
-Kan ikke gå og stå i ret lang tid ad gangen, før jeg bliver træt og øm.
-Mangler stadig lidt 'fylde' i hælen, så det ikke føles som om, at knoglen er blottet.
Jeg har også været til et tjek hos en læge på Ortopædkirurgisk, men det virkede lidt ligegyldigt. Lægen følte i fem sekunder på min ankel, stillede et par spørgsmål og det var det.
Fysioterapeuten har henvist mig til mere genoptræning i kommunalt regi - det er ret almindeligt, da man er langt fra fuld styrke.
Om to dage tager jeg til Grønland for at besøge et par venner. Der er allerede faldet en del sne, så jeg kommer nok ikke til at bevæge mig meget udenfor, da jeg for alt i verden ikke vil risikere at sprænge akillessenen igen.
Men det bliver også underligt at sige farvel til de andre på holdet og fysioterapeuterne, efter at man har været sammen så mange gange.
Hvor jeg tidligere har beskrevet, at jeg havde svært ved at lave flere af øvelserne, så er jeg nu alligevel kommet meget godt med. Jeg kan lave øvelserne - dog ikke stå på tæer på ét ben alene. Når jeg kan gøre det tre gange i træk, må jeg begynde at starte op på løb, siger fysioterapeuten.
Hun lavede et afsluttende tjek af mig i går, hvor jeg blandt andet skulle svare på, hvor hæmmet jeg er i hverdagen. Det vil jeg sige, at jeg stadig er i høj grad.
-Kan ikke gå særligt stærkt.
-Kan ikke løbe.
-Går langsomt ned ad trapper.
-Går usikkert op ad trapper.
-Skal stadig have benet op flere gange om dagen, fordi foden hæver.
-Kan ikke gå og stå i ret lang tid ad gangen, før jeg bliver træt og øm.
-Mangler stadig lidt 'fylde' i hælen, så det ikke føles som om, at knoglen er blottet.
Jeg har også været til et tjek hos en læge på Ortopædkirurgisk, men det virkede lidt ligegyldigt. Lægen følte i fem sekunder på min ankel, stillede et par spørgsmål og det var det.
Fysioterapeuten har henvist mig til mere genoptræning i kommunalt regi - det er ret almindeligt, da man er langt fra fuld styrke.
Om to dage tager jeg til Grønland for at besøge et par venner. Der er allerede faldet en del sne, så jeg kommer nok ikke til at bevæge mig meget udenfor, da jeg for alt i verden ikke vil risikere at sprænge akillessenen igen.
fredag den 31. oktober 2014
Genoptræning af akillessenen
I lidt over en måned har jeg nu gået til genoptræning af akillessenen på Hvidovre Hospital.
Vi er en flok med samme skade, som møder op mandag og torsdag morgen fra 8-9. Det er faktisk hyggeligt.
Det første kvarter passer vi os selv og cykler på motionscykler. Klokken 8.15 møder et hold fysioterapeuter op, og efter en navnerunde laver vi tre øvelser sammen.
Herefter deles vi op i to grupper - nybegynderne og de øvede. Nybegynderne går om torsdagen i et varmtvandbassin, hvor man træner gang og flere andre øvelser, som er lettere at lave i vandet.
Om mandagen laver nybegynderne simple øvelser på gulvet
De øvede laver derimod cirkeltræning. Og jeg er netop skiftet til dette hold. Det er hårdt! Der er ikke kun fokus på foden, men vi arbejder på at opbygge styrke i hele kroppen, da mange af os ikke har kunnet bevæge os særligt meget og derfor er blevet svage. Så vi laver blandt andet planken. :)
Den første gang jeg mødte op, var vi 7-8 mænd og så mig som ene kvinde. Siden er der kommet to andre kvinder til. Aldersmæssigt ligger jeg med mine 31 år i bunden, og den ældste er vel omkring 70 år.
Cirka halvdelen har fået skaden ved fodbold, mens de øvrige har lavet vidt forskellige ting: Én har danset til en bryllupsfest, én er kommet til skade på arbejdet, én sprang ud fra en vippe, én spillede badminton, én fik sin fod viklet ind i et fiskergarn osv.
Jeg har været meget frustreret over, at jeg ikke klarede mig særligt godt. Jeg har virkelig haft problemer med at aktivere mit ben, når vi skulle stå op på tæer. Det er efterhånden blevet lidt bedre, men det går virkelig langsom frem - jeg kan se, at de andre klarer den øvelse meget bedre. Og det er jo underligt, da jeg er ung sammenlignet med mange af de andre.
Jeg har også haft utroligt svært ved at holde balancen på ét ben. Men jeg har en mistanke om, at det gør en forskel, at jeg har skadet højre ben, mens mange af de andre har skadet venstre ben. Og for mit vedkommende er venstre ben mest naturligt til at stå på ét ben. Men min balance har forbedret sig rigtig meget.
3-4 gange om dagen ringer en alarm på min telefon, så jeg husker at lave hjemmeøvelserne.
Vi er en flok med samme skade, som møder op mandag og torsdag morgen fra 8-9. Det er faktisk hyggeligt.
Det første kvarter passer vi os selv og cykler på motionscykler. Klokken 8.15 møder et hold fysioterapeuter op, og efter en navnerunde laver vi tre øvelser sammen.
Herefter deles vi op i to grupper - nybegynderne og de øvede. Nybegynderne går om torsdagen i et varmtvandbassin, hvor man træner gang og flere andre øvelser, som er lettere at lave i vandet.
Om mandagen laver nybegynderne simple øvelser på gulvet
De øvede laver derimod cirkeltræning. Og jeg er netop skiftet til dette hold. Det er hårdt! Der er ikke kun fokus på foden, men vi arbejder på at opbygge styrke i hele kroppen, da mange af os ikke har kunnet bevæge os særligt meget og derfor er blevet svage. Så vi laver blandt andet planken. :)
Den første gang jeg mødte op, var vi 7-8 mænd og så mig som ene kvinde. Siden er der kommet to andre kvinder til. Aldersmæssigt ligger jeg med mine 31 år i bunden, og den ældste er vel omkring 70 år.
Cirka halvdelen har fået skaden ved fodbold, mens de øvrige har lavet vidt forskellige ting: Én har danset til en bryllupsfest, én er kommet til skade på arbejdet, én sprang ud fra en vippe, én spillede badminton, én fik sin fod viklet ind i et fiskergarn osv.
Jeg har været meget frustreret over, at jeg ikke klarede mig særligt godt. Jeg har virkelig haft problemer med at aktivere mit ben, når vi skulle stå op på tæer. Det er efterhånden blevet lidt bedre, men det går virkelig langsom frem - jeg kan se, at de andre klarer den øvelse meget bedre. Og det er jo underligt, da jeg er ung sammenlignet med mange af de andre.
Jeg har også haft utroligt svært ved at holde balancen på ét ben. Men jeg har en mistanke om, at det gør en forskel, at jeg har skadet højre ben, mens mange af de andre har skadet venstre ben. Og for mit vedkommende er venstre ben mest naturligt til at stå på ét ben. Men min balance har forbedret sig rigtig meget.
3-4 gange om dagen ringer en alarm på min telefon, så jeg husker at lave hjemmeøvelserne.
søndag den 28. september 2014
Af med walker
Det var en stor dag for mig i tirsdags: Jeg fik walkeren af.
Det foregik hos fysioterapeutisk afdeling på Hvidovre Hospital, hvor de ultralydsscannede mine fødder og målte mine akillessener på begge ben. Den skadede akillessene var stadig i så dårlig stand, at der er stor risiko for, at senen sprænger igen, så jeg skal passe meget på. Derfor skal jeg fortsat bruge de smukke turkis-farvede krykker. ;)
Akillessenen på den gode fod var 21,5 cm lang, mens den på den dårlige fod var vokset til 23,4 cm. Forklaringen var noget med, at de to brudstykker ikke vokser direkte sammen, men at der kommer noget ind imellem.
Nu er der gået nogle dage, og jeg synes stadig, at min fod er meget hævet. Jeg fornemmer, at det er aftaget lidt, men ikke meget. Jeg skal bruge støttestrømpe på benet hver dag og flere gange om dagen lægge is på, da det måske kan tage noget af hævelsen.
Jeg skal også have sko på både ude og inde, men man har heller ikke lyst til at undvære. Trædepuden er nemlig skrumpet meget ind, så det føles som om, at man går på knoglerne direkte på meget hårde fliser. Fysioterapeuten forklarede mig, at trædepuden forsvinder, når den ikke bliver brugt, men at den bliver opbygget igen, så snart man træder på foden.
Jeg har købt et ekstra hæl-indlæg til mine sko, og det kan virkelig anbefales - det indlæg jeg købte, er i læder og kostede 69 kroner hos Mr. Minit i Magasins kælder. Jeg bruger i øvrigt primært mine løbesko, da de i forvejen har en del affjedring.
Jeg har fået to øvelser, som jeg skal lave tre gange om dagen. Problemet er bare, at øvelserne er alt for svære til mig. Den ene går ud på at stå på ét ben, men jeg kan ikke holde balancen i mere end højst 3-5 sekunder. Den anden øvelse går ud på at træde op på tæerne, men det kan mit dårlige ben slet ikke. Det har slet ikke muskel nok til den øvelse. Mit skinneben er også skrumpet.
I det hele taget er jeg overrasket over, hvor lidt jeg kan bevæge foden. Hvis jeg presser knæet få centimeter frem, strammer det omkring anklen, og jeg kan ikke komme videre.
Det foregik hos fysioterapeutisk afdeling på Hvidovre Hospital, hvor de ultralydsscannede mine fødder og målte mine akillessener på begge ben. Den skadede akillessene var stadig i så dårlig stand, at der er stor risiko for, at senen sprænger igen, så jeg skal passe meget på. Derfor skal jeg fortsat bruge de smukke turkis-farvede krykker. ;)
Akillessenen på den gode fod var 21,5 cm lang, mens den på den dårlige fod var vokset til 23,4 cm. Forklaringen var noget med, at de to brudstykker ikke vokser direkte sammen, men at der kommer noget ind imellem.
Nu er der gået nogle dage, og jeg synes stadig, at min fod er meget hævet. Jeg fornemmer, at det er aftaget lidt, men ikke meget. Jeg skal bruge støttestrømpe på benet hver dag og flere gange om dagen lægge is på, da det måske kan tage noget af hævelsen.
Jeg skal også have sko på både ude og inde, men man har heller ikke lyst til at undvære. Trædepuden er nemlig skrumpet meget ind, så det føles som om, at man går på knoglerne direkte på meget hårde fliser. Fysioterapeuten forklarede mig, at trædepuden forsvinder, når den ikke bliver brugt, men at den bliver opbygget igen, så snart man træder på foden.
Jeg har købt et ekstra hæl-indlæg til mine sko, og det kan virkelig anbefales - det indlæg jeg købte, er i læder og kostede 69 kroner hos Mr. Minit i Magasins kælder. Jeg bruger i øvrigt primært mine løbesko, da de i forvejen har en del affjedring.
Jeg har fået to øvelser, som jeg skal lave tre gange om dagen. Problemet er bare, at øvelserne er alt for svære til mig. Den ene går ud på at stå på ét ben, men jeg kan ikke holde balancen i mere end højst 3-5 sekunder. Den anden øvelse går ud på at træde op på tæerne, men det kan mit dårlige ben slet ikke. Det har slet ikke muskel nok til den øvelse. Mit skinneben er også skrumpet.
I det hele taget er jeg overrasket over, hvor lidt jeg kan bevæge foden. Hvis jeg presser knæet få centimeter frem, strammer det omkring anklen, og jeg kan ikke komme videre.
mandag den 22. september 2014
I bad med gips og walker
Både den ene og den anden walker og gips har været en udfordring for mig, når jeg skulle bade.
I brochuren fra Nykøbing skadestue, står der, at jeg efter to uger med walker, må tage den af, når jeg skal bade. Men det er Hvidovre ikke enig i. De siger, at jeg skal have den på i bad og også sove med den om natten.
De første par dage med walker 1 trak jeg en almindelig plastiksæk op over benet. Den blev bundet med to velcrostropper (dem, som man normalt vikler rundt om et liggeunderlag). Det var lidt besværligt, så jeg søgte på nettet og fandt en løsning. En gipsbeskytter til 170 kroner inkl forsendelse.
http://www.seniorshop.dk/product/Bad/Bandage-og-gipsbeskytter-til-bad-2
Den var alle pengene værd og gjorde det nemmere, hurtigere og mere sikkert at komme i bad. Den kunne jeg dog kun bruge, mens jeg havde gips på. Walkeren er nemlig for stor omkring anklen til at gipsbeskytteren kunne komme ud over.
Jeg søgte derfor efter en større løsning, men det findes ikke. Jeg bestilte denne model - den var større i omkreds, men stadig ikke nok til at jeg kunne få den op over walkeren. Så det var spild af penge.
http://www.pif-paf-puf.dk/katagorier/aquastop/aquastop.html
Det er et firma, der hedder Aircast, som står bag walker 2, og jeg var derfor også forbi deres hjemmeside, men nej. Det eneste tilbehør, jeg kunne finde, var en smudsbeskytter og et regnoverslag.
Men altså jeg har klaret mig med den klassiske plastiksæk.
I brochuren fra Nykøbing skadestue, står der, at jeg efter to uger med walker, må tage den af, når jeg skal bade. Men det er Hvidovre ikke enig i. De siger, at jeg skal have den på i bad og også sove med den om natten.
De første par dage med walker 1 trak jeg en almindelig plastiksæk op over benet. Den blev bundet med to velcrostropper (dem, som man normalt vikler rundt om et liggeunderlag). Det var lidt besværligt, så jeg søgte på nettet og fandt en løsning. En gipsbeskytter til 170 kroner inkl forsendelse.
http://www.seniorshop.dk/product/Bad/Bandage-og-gipsbeskytter-til-bad-2
Den var alle pengene værd og gjorde det nemmere, hurtigere og mere sikkert at komme i bad. Den kunne jeg dog kun bruge, mens jeg havde gips på. Walkeren er nemlig for stor omkring anklen til at gipsbeskytteren kunne komme ud over.
Jeg søgte derfor efter en større løsning, men det findes ikke. Jeg bestilte denne model - den var større i omkreds, men stadig ikke nok til at jeg kunne få den op over walkeren. Så det var spild af penge.
http://www.pif-paf-puf.dk/katagorier/aquastop/aquastop.html
Det er et firma, der hedder Aircast, som står bag walker 2, og jeg var derfor også forbi deres hjemmeside, men nej. Det eneste tilbehør, jeg kunne finde, var en smudsbeskytter og et regnoverslag.
Men altså jeg har klaret mig med den klassiske plastiksæk.
Abonner på:
Opslag (Atom)